Børnelørdag i Filmhaven
Detaljer
Kom til en hyggelig formiddag i Filmhaven med madskole, madglade sange, leg og et eventyrligt gensyn med ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’. Tag børnene i hånden og kom til Børnelørdag
Detaljer
Kom til en hyggelig formiddag i Filmhaven med madskole, madglade sange, leg og et eventyrligt gensyn med ’Den utrolige historie om den kæmpestore pære’.
Tag børnene i hånden og kom til Børnelørdag – en formiddag fuld af smag, musik og filmhygge under åben himmel i Filmhaven. Influencer Katrine Kæmsgaard er vært og vil fra scenen guide alle børn og voksne festligt og sikkert gennem dagen.
Program for dagen:
Kl. 10.00 byder dagens vært, Katrine Kæmsgaard, velkommen til alle. Umiddelbart her efter deles der gratis Goodiebags ud til børnene (deltager dit barn i Madskolen, gemmer vi selvfølgelig en pose til jer)
Kl. 10.00 – 12.00 Madskole i samarbejde med Kulinarisk Sydfyn starter: Hvor børnene – med en pære i centrum – laver deres helt egen version af “Belle Helene”. Når børnene er færdige i køkkenet, inviteres forældre og voksne til at smage på de lækre kreationer. Husk at købe billet til denne del.
Kl. 10.00: Spilhjørnet åbner med havespil sponsoreret af KidsCoolshop Svendborg og forskellige brætspil. Du vil også kunne farvelægge en flot ”Film”tegning. Husk at sætte tingene på plads, så de kan komme mange til gavn
Kl. 11:00 – 11:45 Børnebingo – En gratis spilleplade pr barn og mulighed for at vinde gode præmiere
Kl. 12 fortsætter vi med fællessang, hvor organist, komponist og fantastisk musikfidus Povl Balslev leder børn og voksne gennem en række sjove og stemningsfulde sange – alle med mad som tema.
Kl. 12.15 vises filmen ’ Den utrolige historie om den kæmpestore pære’, baseret på Jakob Martin Strids populære børnebog. I filmen finder elefanten Sebastian og katten Mitcho en flaskepost og drager ud på et eventyr i en gigantisk pære. Undervejs møder de både farer og venner – og lærer vigtigheden af mod, samarbejde og fantasi.
Kl. 13.45 uddeler vi gratis is fra Skarø Is til alle børn.
Husk Børnelørdag er gratis at deltage, men der skal købes billet til madskolen. Der er masser af underholdning både til dem i madskole og dem, som vil lege. En dag for hele familien.
Praktisk info om madskolen:
Madskolen er for børn i alderen 8-15 år.
Én billet dækker én deltager, og hver deltager laver fire portioner mad.
KIDS Coolshop Svendborg sørger for havespil og sjov til alle børn og barnlige sjæle, der kigger forbi. Spilhjørnet er åbent fra kl. 10.
Samarbejdspartner
Støttet af
Spar Nord Fonden
Takket være støtte fra Spar Nord Fonden kan SVEND Filmdage i år præsentere en række særlige arrangementer, hvor film og mad smelter sammen og skaber sanselige oplevelser, der styrker fællesskabet og bringer kulturen helt tæt på.
Pris
Gratis
KR. 50,- for madskolen
Lokation
Filmhaven
Skolegade 3A