’Deadpool & Wolverine’ i Filmhaven
Detaljer
Tag vennerne under armen og kom til superhelte-action og respektløs energi under åben himmel, når vi viser Deadpool & Wolverine i Filmhaven. Vi tænder op under lærredet, himlen er åben –
Detaljer
Tag vennerne under armen og kom til superhelte-action og respektløs energi under åben himmel, når vi viser Deadpool & Wolverine i Filmhaven.
Vi tænder op under lærredet, himlen er åben – og Deadpool er løs! Glæd dig til et hæsblæsende, råt og morsomt gensyn med Wade Wilson i ’Deadpool & Wolverine’, hvor Marvels mest flabede antihelt for første gang træder ind i det officielle MCU.
Ryan Reynolds er tilbage i rollen som Deadpool, og denne gang får han selskab af selveste Wolverine – spillet af Hugh Jackman, der for tiende gang trækker i kløerne som den gnavne mutant Logan.
Filmen starter med, at Deadpool har lagt superhelteriet på hylden, men da en ny trussel rammer hans verden, må han atter trække i dragten – og overtale Wolverine til at kæmpe ved sin side. Resultatet? En superheltefilm fyldt med rå action, fandenivoldsk humor og en bromance, ingen så komme.
’Deadpool & Wolverine’ er instrueret af Shawn Levy, der tidligere har lavet ’Free Guy’ og ’The Adam Project’. Filmen lover ikke bare at udvide Marvel-universet – men også at sprænge rammerne for, hvad en superheltefilm kan være. Inden filmen går i gang, skyder vi stemningen i gang med quiz og præmier på højkant. Mere info følger her på siden.
Tag tæppet med, saml dit hold – og gør dig klar til en eftermiddag i selskab med det mest uperfekte makkerpar, du ikke vidste, du havde brug for.
Se mere
Pris
Gratis
Lokation
Filmhaven
Skolegade 3A
Tid
22. august 2025 15:00 - 17:00