’Endeløse nat’ på Harders
Detaljer
Kom med til en aften fyldt med stærke toner, fællesskab og kvindekamp når vi viser ’Endeløse nat’ på Harders! I samarbejde med Spillestedet Harders inviterer vi til visning af musikdokumentaren ’Endeløse
Detaljer
Kom med til en aften fyldt med stærke toner, fællesskab og kvindekamp når vi viser ’Endeløse nat’ på Harders!
I samarbejde med Spillestedet Harders inviterer vi til visning af musikdokumentaren ’Endeløse nat’ – et medrivende portræt af kvindebandet Miss B. Haven.
Filmen følger en gruppe frygtløse kvinder, der i kølvandet på punkbevægelsen krævede deres plads på scenen og i musikhistorien. De nægtede at underkaste sig branchens regler og brugte 80’ernes frisættelse som brændstof til oprør, fællesskab og feministisk kraft.
Fra de første skridt som Clinic Q til internationale hits med Miss B. Haven er ’Endeløse nat’ et rockmanifest om dem, der turde – og stadig tør.
Henning Harder sætter scenen og indleder med historien om Clinic Q’s opstart, deres punktid og tiden kvindebands. Efter filmen er der mulighed for at blive hængende til en snak over en øl fra baren.
Se mere
Samarbejdspartner
Pris
50,- inkl. øl/vand
Lokation
Spillestedet Harders
Møllergade 36, 5700 Svendborg
Tid
26. august 2025 19:00 - 21:00