’The Beer Jesus from America’ og rundvisning i bryggeriet
Detaljer
Først får du en rundvisning på Svendborgsund Bryghus – bagefter viser vi ’The Beer Jesus from America’, en underholdende og tankevækkende dokumentar om håndbryg, modstand og missioner. Hvad sker der, når
Detaljer
Først får du en rundvisning på Svendborgsund Bryghus – bagefter viser vi ’The Beer Jesus from America’, en underholdende og tankevækkende dokumentar om håndbryg, modstand og missioner.
Hvad sker der, når en amerikansk craft beer-entusiast beslutter sig for at udfordre Tysklands stolte – og stivnakkede – ølkultur? I ’The Beer Jesus from America’ følger vi Stone Brewings karismatiske grundlægger Greg Koch, der bliver kendt som “Beer Jesus”, da han forsøger at bygge et nyt bryggeri i Berlin.
Filmen er en vild og fascinerende fortælling om at ville forandre ølverdenen – og ramme muren af tradition, bureaukrati og kulturelle sammenstød. Instruktør Matt Sweetwood (kendt for ’Beerland’ og ’Forgetting Dad’) dokumenterer Gregs rejse over fire turbulente år, hvor visioner og virkelighed ofte clasher i både blod, sved, tårer – og øl.
Før filmen er der mulighed for at komme med på rundvisning i Svendborgsund Bryghus, hvor du får et kig bag kulisserne på det lokale håndværk og hører historien om bryghusets tilblivelse, metoder og smage.
Uanset om du er passioneret ølnørd, nybegynder eller bare holder af gode fortællinger, er du mere end velkommen.
OBS: Rundvisningen kræver særskilt billet og koster 175 kr (Billetlink kommer snarest). Filmvisningen er gratis og kræver ingen tilmelding.
Program for eftermiddagen:
Kl. 13.00–14.00: Rundvisning
Kl. 14.00–16.00: Filmvisning af ’The Beer Jesus from America’
Se mere
Samarbejdspartner
Pris
Gratis - mulighed for tilkøb
Lokation
Svendborgsund Bryghus
Nyborgvej 4d, 5700 Svendborg
Tid
23. august 2025 13:00 - 16:00