SVEND Filmdage 2025 sætter endnu engang spot på næste generation af filmskabere, når Ungescenen fredag den 22. august kl. 17:30 indtager Det Maritime Pakhus i Svendborg.
Tre stærke kortfilm – ‘Broderskab’, ‘Don’t Just Shut’ og ‘Skyldighed’ – er netop udvalgt af årets jury blandt et felt af unge fynske talenter mellem 17 og 24 år.
Ungescenen er et dedikeret arrangement under SVEND Filmdage, som giver unge filmskabere mulighed for at vise deres værker på det store lærred og dele deres fortællinger med et publikum. Efter visningen modererer instruktør den ene halvdel af juryen, Anna van Deurs en samtale med filmskaberne, hvor publikum får indblik i de unges arbejdsproces og tanker bag filmene.
De tre udvalgte film kredser om ungdommens indre kampe, relationer og valg – og rummer både kant, kærlighed og eftertanke.
Program for Ungescenen 2025
Sted: Det Maritime Pakhus, Svendborg
Tid: Fredag den 22. august kl. 17.30
Glæd dig til en aften i selskab med unge stemmer og stærke filmfortællinger, når Ungescenen åbner dørene under SVEND Filmdage 2025.
En stor tak til Nordea-fonden som har støttet ungeområdet under SVEND Filmdage 2025.






