Hvert år hylder SVEND Filmdage en af Danmarks mest markante og indflydelsesrige personligheder inden for film, tv og scenekunst. Årets Hædersgæst er en kunstner, der gennem en lang og betydningsfuld karriere har sat et tydeligt aftryk på dansk filmkultur og bidraget med enestående præstationer foran eller bag kameraet.
I løbet af SVEND Filmdage sættes der særligt fokus på hædersgæsten gennem en række arrangementer, hvor publikum får mulighed for at komme tættere på både værket og mennesket bag. Det kan være i form af samtaler, udstilling, filmvisninger og andre oplevelser, der giver indblik i Årets Hædersgæsts karriere.
Hyldesten kulminerer ved SVEND Prisen, hvor Årets Hædersgæst modtager SVEND Filmdages Hæderspris som anerkendelse for sit samlede bidrag til dansk film og fortællekunst.








