Vi bliver året rundt beriget og berørt af film, når vi synker ned i biografsædet eller sofaen derhjemme for at forsvinde ind i fortællinger af lyd og levende billeder.
SVEND Filmdage er et årligt tilbagevendende mødested, hvor filmpublikum og filmfolk samles om et bredt program med samtaler, workshops, open air og meget mere – alt sammen med film som udgangspunkt.
Vi runder Filmdagene af med SVEND prisfesten, hvor publikums filmfavoritter fra det forgange år hyldes, når der uddeles SVEND priser.