’Solkongen’ i Filmhaven
Detaljer
Fredag i Filmhaven er dedikeret til årets hædersgæst, Nikolaj Lie Kaas. Gennem dagen viser vi et udvalg af film fra hans imponerende karriere, og til denne filmvisning er det den
Detaljer
Fredag i Filmhaven er dedikeret til årets hædersgæst, Nikolaj Lie Kaas. Gennem dagen viser vi et udvalg af film fra hans imponerende karriere, og til denne filmvisning er det den folkekære komedie ’Solkongen’ (2005), vi sammen ser under åben himmel.
Om filmen:
Tommy (Nikolaj Lige Kaas) er 30 år, genert og bor stadig hjemme hos sine forældre. Da han sendes i jobtræning, møder han den velhavende enke Susse, der driver solcenterkæden Royal Sun. På trods af næsten 30 års aldersforskel opstår der en usædvanlig forelskelse mellem de to ensomme sjæle, og snart bliver Tommy kastet ud i en række komiske forviklinger, misforståelser og store livsforandringer.
’Solkongen’ er en varm, skæv og charmerende komedie med Nikolaj Lie Kaas i en af hovedrollerne fra begyndelsen af karrieren. Filmen viser hans særlige talent for at balancere det akavede, det rørende og det morsomme – kvaliteter, der siden har gjort ham til en af dansk films mest elskede skuespillere.
Scener fra Svendborg
For publikum i Filmhaven gemmer filmen på en ekstra oplevelse. Filmen er nemlig optaget i Svendborg og byder på masser af genkendelige steder fra byen og havneområdet. Filmen tegner et solbeskinnet billede af Svendborg og Svendborgsund, som måske er mere end 20 år gammelt, men stadig emmer af den særlige stemning og skønhed, som kendetegner området i dag.
Glæd dig til en hyggelig filmoplevelse under trækronerne, hvor lærredets billeder af Svendborg møder den virkelige by lige udenfor Filmhaven.
Filmens varighed: 87 min.
Arrangementet er gratis, og der kræves ingen tilmelding – du skal blot møde op. I Filmhaven er der loungestole, loungesofaer, tæpper samt bord-bænkesæt til fri afbenyttelse. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Pris:
Gratis
Lokation
Filmhaven
Skolegade 3A