Filmfavorit – valgt af Bo Hansen: ’Druk’ i Filmhaven
Detaljer
Hvilken film har gjort særligt indtryk på dig? Og hvilken film synes du altid tåler at blive genset – fordi den åbner sig på nye måder hver gang? Det har
Detaljer
Hvilken film har gjort særligt indtryk på dig? Og hvilken film synes du altid tåler at blive genset – fordi den åbner sig på nye måder hver gang? Det har vi spurgt en række svendborgensere om, som har fået lov til at vælge en film, der betyder noget særligt for dem.
Bo Hansen deler en film, der har gjort indtryk
Til denne filmvisning er det borgmester Bo Hansen, der har udvalgt ’Druk’, og inviterer publikum med til en visning i Filmhaven:
“Druk handler på overfladen om alkohol, men jeg ser noget langt større i filmen. Den handler om mennesker. Om arbejdsliv. Om forventninger. Om fællesskab. Og om en stille længsel efter at mærke at man lever.
Vi har alle brug for fællesskab. Vi kan ikke løfte livet alene. Vi har brug for hinanden – i arbejdslivet, i kulturen og i samfundet.”
-Bo Hansen, Borgmester.
Inden filmen starter, indleder Bo Hansen aftenen med en kort samtale, hvor han deler sine tanker om filmen. Hvad er det ved Druk, der rammer noget særligt? Og hvorfor er det netop denne film, han har valgt at vise?
Herefter kan du opleve Thomas Vinterbergs prisvindende film fra 2020, der blandt andet modtog en Oscar for Bedste internationale film i 2021 og blev hædret ved en lang række internationale filmfestivaler.
Kom og tag plads i det fri og se filmen i hyggelige rammer og sammen med andre – med en personlig indgang til filmen.
Inden filmen er det muligt at købe og nyde en menu skabt særligt til filmen af Svendborg forsamlingshus.
Program for aftenen:
17:30-18:45: Spisning “Under Træerne” kræver særskilt billet og skal købes på forhånd
18.45-19.00: Introduktion v. Bo Hansen
19.00: Filmvisning af ’Druk’
Filmens varighed: 116 min.
Arrangementet er gratis, og der kræves ingen tilmelding – du skal blot møde op. I Filmhaven er der loungestole, loungesofaer, tæpper samt bord-bænkesæt til fri afbenyttelse. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Pris:
Gratis
Lokation
Filmhaven
Skolegade 3A