’APHACA – Brug for hinanden’ og samtale om at være ung i kunsten
Detaljer
Kom og oplev den nye anmelderroste dokumentar ’APHACA – Brug for hinanden’ i de smukke rammer i Teatersalen i Borgerforeningen Svendborg Teater. Filmen følger de fire unge venner i bandet, som
Detaljer
Kom og oplev den nye anmelderroste dokumentar ’APHACA – Brug for hinanden’ i de smukke rammer i Teatersalen i Borgerforeningen Svendborg Teater.
Filmen følger de fire unge venner i bandet, som står midt i gennembruddet med deres band – og midt i den overgang, hvor ungdomsliv langsomt bliver til voksenliv.
Når filmen slutter, fortsætter aftenen på scenen med en samtale om det at være ung og finde sin vej i en kunstnerisk branche. Med udgangspunkt i både film- og musikverdenen dykker instruktør Emil Næsby Hansen og Sigurd Bertram fra det lokale band ABSURD ned i de erfaringer, valg og udfordringer, der følger med, når passion bliver til levevej. Samtalen modereres af Nanna Hjorslev, der studerer filmproduktionsledelse på UCL. Sammen sætter de fokus på de fællestræk, der findes mellem film og musik – og på det at navigere i ambitioner, usikkerhed og identitet som ung kunstner.
Om filmen
Siden 8. klasse har Bertram, Bertil, Rumle og Noah spillet sammen i bandet APHACA – og nu er drømmen blevet til virkelighed med en pladekontrakt. Men med succes følger også nye udfordringer. Pludselig skal de balancere skole, venner, kærester og familie med musikstudie, øvelokale og livekoncerter. Mens alt omkring dem vokser, forsøger de fire venner at finde ro til selv at vokse med det. Hvem er man på scenen – og hvem er man, når man træder ned igen?
Program for aftenen:
19:00-21:00: Filmvisng af ’APHACA – Brug for hinanden’
21:00-22:00: Samtale med instruktør Emil Næsby Hansen og Sigurd Bertram, modereret af Nanna Hjorslev
Dette arrangement er udviklet som en del af samarbejdet mellem SVEND Filmdage og UCL’s uddannelse i Filmproduktionsledelse. Her får de studerende hands-on erfaring med at udvikle og afvikle kulturarrangementer – fra idé og planlægning til den færdige oplevelse. Så når du møder de studerende til arrangementet, så giv dem gerne en high-five med på vejen.
Pris:
50,- kr. inkl. øl/vand
Tid
Samarbejdspartner
