Den store badedag
Detaljer
Tag badetøjet på og vær med, når vi igen i år sammen med Hotel Christiansminde inviterer til fælles badedag på Christiansminde Strand – inspireret af Erik Clausens klassiker ’Den store
Detaljer
Tag badetøjet på og vær med, når vi igen i år sammen med Hotel Christiansminde inviterer til fælles badedag på Christiansminde Strand – inspireret af Erik Clausens klassiker ’Den store badedag’.
En dukkert i fællesskab
Med et kærligt nik til den ikoniske filmscene samles vi på stranden til musik, morgenkaffe og en fælles dukkert i bølgerne. Når klokken ringer, hopper vi i vandet sammen – præcis som i filmen – og bagefter venter musik, varm kaffe og hyggeligt samvær.
Start dagen med en løbe- eller gåtur
Har du lyst til at starte dagen lidt tidligere, kan du tage løbe- eller gåskoene på og løbe/gå med en gruppe fra TGI Løbeklub. Alle er velkomne – uanset tempo og erfaring. Vi mødes ved Christiansminde Minigolf kl. 09.00 og løber/går sammen frem til kl. 09.30, hvor dagens program fortsætter på stranden. Du er selvfølgelig også meget velkommen til først at støde til ved fælles badedag kl. 09.30.
Arrangementet er en uformel og festlig hyldest til både fællesskabet og Erik Clausens filmarv. Du behøver selvfølgelig ikke møde op i stribet badedragt på stranden– det handler bare om at være med.
Hotel Christiansminde sørger for kaffe og lidt godt til ganen. Glæd dig til en frisk og hyggelig start på dagen – og en oplagt måde at skyde endnu en festivaldag i gang, inden programmet fortsætter med bl.a. filmvisninger i Filmhaven.
Program for formiddagen
Kl. 09:00-09:30: Løb/gåtur – mødested ved Christiansminde minigolf
Kl. 9:30:10:30: Fællesbadning, musik og morgenkaffe
Pris:
Gratis
Lokation
Christiansminde strand
Christiansmindevej 20F
Tid
Samarbejdspartner
