Sprog på film og i tv-serier med sprogforsker Michael Ejstrup
Detaljer
Hvordan påvirker dialog, tone og sproglige valg fortællingerne? Hvordan lyder en karakter? Og hvorfor føles nogle stemmer mere “ægte” end andre? Sprogforsker Michael Ejstrup undersøger sprogets rolle i film og
Detaljer
Hvordan påvirker dialog, tone og sproglige valg fortællingerne? Hvordan lyder en karakter? Og hvorfor føles nogle stemmer mere “ægte” end andre? Sprogforsker Michael Ejstrup undersøger sprogets rolle i film og serier i en samtale med Nanna Ask, litteraturformidler og sprognørd på Svendborg Bibliotek.
Tag med ind i sprogets finurlige verden fra dialekter og tonefald til små sproglige valg, der former vores oplevelse af en historie. Med afsæt i Ejstrups forskning i dansk talesprog og dialekter vil samtalen kredse om, hvordan sproget både kan skabe genkendelse, afstand og identitet på lærredet – og hvorfor mangfoldighed i sproget gør fortællinger stærkere.
Undervejs udfordrer han vores forestillinger om, hvordan man “bør” tale, og giver nye perspektiver på det sprog, vi møder – både i medierne og i hverdagen.
Glæd dig til en samtale med skarpe pointer, genkendelige eksempler og masser af grin.
Pris:
Gratis - men kræver billet
Lokation
Svendborg Bibliotek
Svinget 1
