’Stand by me’ i Filmhaven
Detaljer
Kulturjournalist og filmanmelder Per Juul Carlsen har udvalgt tre film til søndagens program i Filmhaven – film, der på hver deres måde siger noget om venskab. Som han selv siger:
Detaljer
Kulturjournalist og filmanmelder Per Juul Carlsen har udvalgt tre film til søndagens program i Filmhaven – film, der på hver deres måde siger noget om venskab. Som han selv siger: “Venskaber kan have uendeligt mange ansigter, men de tre udvalgte film understreger – på meget forskellige måder – at venskabet er smukkest i svære tider.”
Til denne visning har han valgt den 40 år gamle klassiker ’Stand by Me’ (1986), som stadig regnes blandt de stærkeste coming-of-age-film nogensinde. Filmen følger fire drenge på en vandretur gennem Oregon i slutningen af 1950’erne – en rejse fyldt med eventyr, frygt, fællesskab og erkendelser, der kommer til at præge dem resten af livet.
Rob Reiners film bliver ofte fremhævet som en sand “masterclass” i instruktion, og selv fire årtier efter premieren rammer fortællingen stadig med både varme, humor og dyb melankoli – en tidløs klassiker om venskab, identitet og de somre, man aldrig glemmer.
Inden filmen er det muligt at købe og nyde en menu skabt særligt til filmen af Salig Simons Gaard.
Program for eftermiddagen
Kl. 17:45 – 1845: Spisning “Under Træerne” kræver særskilt billet og skal købes på forhånd
Kl. 18:45-19:00: Kort introduktion v. Per Juul Carlsen
Kl. 19:00: Filmvisning af ’Stand by Me’
Filmens varighed: 88 min.
Pris:
Gratis
Lokation
Filmhaven
Skolegade 3A