Workshop for udskoling: Os Der ❤️ Film
Detaljer
Måden et budskab formidles på er afgørende for, hvordan det bliver modtaget. I denne workshop arbejder elever fra 7.–10. klasse med tre formidlingsformer: kampagnefilm, novelle og explainer. De tager alle
Detaljer
Måden et budskab formidles på er afgørende for, hvordan det bliver modtaget. I denne workshop arbejder elever fra 7.–10. klasse med tre formidlingsformer: kampagnefilm, novelle og explainer. De tager alle udgangspunkt i det samme emne, men forsøger hver især at overbevise os på forskellige måder.
Workshoppen tager afsæt i kampagnen ”Os Der ❤ Film”, hvor skuespiller Jesper Ole Feit Andersen med skjult kamera konfronterer unge med deres streamingvaner. Eleverne arbejder med, hvordan budskaber og fortællinger påvirker os – både når vi skal forstå, føle og tage stilling. De undersøger appelformer, virkemidler og greb og bliver klogere på, hvordan formidling kan bruges til at ændre andres adfærd. Den sidste halvdel af workshoppen bruger vi på at filme elevernes pitch, og vi slutter med at se pitchene sammen.
Workshoppen veksler mellem analyse, sansning og aktiv deltagelse. Eleverne arbejder kreativt med egne idéer og kan arbejde hen imod at deltage i en pitchkonkurrence, hvor de bruger deres nye viden til at overbevise andre.
Workshoppen afholdes i tre tidsrum – vælg ét ved tilmelding
Workshoppen afholdes ad tre omgange i løbet af dagen. Der er plads til 1 klasse på hver workshop. Hver klasse kan kun deltage i én af følgende workshops:
Workshop 1: kl. 08.00–10.00
Workshop 2: kl. 10.30–12.30
Workshop 3: kl. 13.00–15.00
Det praktiske:
Workshoppen er henvendt 7.-10. klasse.
Inden workshoppen skal klassen forberede sig i de tre tekster, der er beskrevet i undervisningsmaterialet.
Der henstilles til at medbragte madpakker spises i Filmhaven.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Sådan tilmelder du din klasse:
Tilmelding sker efter først-til-mølle og foregår via kontakt@svendfilmdage.dk. Oplys skole, kontaktperson og ønsket tidsrum, herefter hører du fra os.
OBS: Får klassen ikke plads på workshoppen, kan forløbet stadig bruges i undervisningen – og eleverne kan stadig deltage i pitch-konkurrencen, hvor præmien er en biograftur for hele klassen med popcorn og sodavand.
Læs mere her
Pris:
Gratis
Tid
Samarbejdspartner

