Internationalt kagebord & stærk dokumentar: ’Saras Stempel’
Detaljer
Kom til en særlig eftermiddag hos Café Hos Narges i Frivillighuset Svendborg, hvor fællesskab, kultur og film går hånd i hånd. Vi begynder med et indbydende kagebord, hvor Narges Samini og
Detaljer
Kom til en særlig eftermiddag hos Café Hos Narges i Frivillighuset Svendborg, hvor fællesskab, kultur og film går hånd i hånd.
Vi begynder med et indbydende kagebord, hvor Narges Samini og andre kvinder byder på søde specialiteter fra Iran, Afghanistan, Syrien, Kosovo, Pakistan, Tyrkiet, Sri Lanka og Danmark. Her er der mulighed for at mødes på tværs af kulturer, nyde smagen af verden og få en hyggelig snak over kaffen.
Om filmen ’Saras stempel’
Efter kagebord viser vi den prisbelønnede dokumentar ’Saras stempel’. Filmen følger Sara Shahverdi, der bliver valgt som den første kvindelige politiker i en afsides landsby i Iran. Med stor beslutsomhed kæmper hun mod korruption, kvindeundertrykkelse og fastlåste normer. Hun inspirerer unge kvinder til at gå deres egne veje, udfordrer børneægteskaber og arbejder for udvikling i lokalsamfundet – selv når modstanden vokser.
Tag plads ved kagebordet, mød nye mennesker og oplev en stærk dokumentar om modet til at skabe forandring.
Program for eftermiddagen:
Kl. 15:15-16:15: Kagebord
Kl. 16:15: Filmvisning af ‘Saras Stempel’
Filmens varighed: 95 min.
Billetlink kommer snarest
Pris:
50,- kr. inkl. kagebord
Tid
Samarbejdspartner
